Bagagerumsmarked trak mange til

De høje temperaturer lagde tilsyneladende ingen dæmper på lysten til at handle

10. august 2020 kl. 09.00

Superbrugsen i Løgstør havde lørdag indbudt alle interesserede til bagagerumsmarked på de grønne arealer ved butikken på Limfjordsvej.

Det var der rigtigt mange, der benyttede sig af med boder af alle typer.

Vejret var perfekt, og selvom temperaturen nærmede sig de 30 grader, strømmede folk til.

Desværre var noget af brugsens program udgået, da et indslag med en madtryllekunstner beklageligvis blev aflyst p.g.a. sygdom.

Brugsens bestyrelse reddede dog det hele ved i stedet at servere grillpølser uden for butikken, som naturligvis i dagens anledning havde en række ekstra gode tilbud at lokke med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste