Afdelingsdirektør fylder 50 år
Majbritt Kofod kan 19. august fejre 50-års fødselsdag
HOBRO: Majbritt Kofod kan 19. august fejre 50-års fødselsdag. Majbritt har arbejdet i finanssektoren i mere end 30 år og har siden 2004 været ansat i Sparekassen Kronjylland. Her har hun blandt andet været pensionsrådgiver og formuerådgiver.
Siden 2017 har Majbritt Kofod været afdelingsdirektør for Sparekassen Kronjyllands Private Banking i Østjylland. Herudover er Majbritt censor på Finanssektorens Uddannelsescenter, hvor hun gør brug af sin brede viden på finansområdet.
Privat bor Majbritt i Hobro med sin mand. Parret har sammen to børn. Majbritt holder af en aktiv fritid blandt andet i form af cykling og rejser med familien.
Fødselsdagen fejres privat med familie og venner.