Billede beskrivelse

3 F hilser velkommen til dialog om ordnede hotelforhold

STRID: 3 F Midtfjord kommenterer varslet konflikt mod Rimbach ApS

16. februar 2020 kl. 07.34

KONFLIKT: 3F Midtfjord er parat til at drøfte den varslede konflikt mod Rimbach ApS, som ejer og driver Løgstør Parkhotel, Løgstør Badehotel og Nilles Kro i Sabro,

3F Midtfjord afviser dog en række påstande, Torben Larche har fremsat i forbindelse med konfliktvarslet den 3. februar 2020.

Påstanden om, at ”alle ansatte har et ansættelsesbevis, der kommer fra 3F og Horesta” er ikke korekt.

Det er heller ikke i overensstemmelse med sandheden, at Rimbach ApS lønninger er på niveau med eller over overenskomsten.

Organiserede hos 3 F

3F Midtfjord er i besiddelse af kontrakter, der viser lønninger betydeligt under overenskomsten.

Påstanden om, at ingen af de beskæftigede er medlem af 3F tilbagevises.

3F Midtfjord har nemlig medlemmer ansat i Rimbach ApS.

Selskabet påstås ejet af Torben Larche og hans datter, men ifølge CVR-registeret står Torben Larche ikke anført som hverken ejer eller direktør.

Medarbejderne skulle ifølge Torben Larche få løn under sygdom.

I ansættelseskontrakter fra firmaet, som 3F Midtfjord er i besiddelse af, er der intet anført om løn under sygdom.

”Løndumping”

Det er muligt, at virksomheden har tegnet pensionsordning, men den bliver ikke tilbudt alle nyansatte på virksomheden.

I de ansættelseskontrakter, 3F Midtfjord er i besiddelse af, fremgår ingen pensionsordninger.

Løn- og ansættelsesvilkår hos Rimbach ApS er løndumping og unfair konkurrence over for de virksomheder, der er en del af det organiserede arbejdsmarked.

Derfor opfordrer 3F Midtfjord til, at firmaet melder sig ind i Horesta Arbejdsgiverforening, hvormed der skabes mulighed for ordnede forhold og dermed afblæsning af konflikten.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste