Her er personalet, som har været med til at skabe successen for Kanalfogedens Køkken. Fra venstre Oliver, Tabita, ejeren Karen Skovbøl Jensen og Anne-Mette. En fra personalet var fraværende. Foto: Mogens Lynge
Mad og drikke

Masser af rosende ord om Kanalfogedens Køkken

Inden for få uger har Løgstør-restaurant modtaget to flotte skulderklap for sin madlavning

03. august 2021 kl. 08:37

Der er masser af spisende gæster i Kanallfogedens Køkken i disse uger, og det kan derfor også være svært at få en aftale til en snak om de flotte anerkendelser, restauranten har modtaget inden for kort tid.

Første var det Dinner Booking, som kom med en flot anmeldelse med seks stjerner og lutter rosende ord om både mad og kvallitet.

”Et sted, det er værd at køre langt efter”, hedder det på hjemmesiden.

Inden for den seneste uge er de flotte ord fra Dinner Booking blevet fulgt op af Travellers Choice Prisen 2021.

Prisen fremhæver restauranter, ”der konsekvent leverer fantastiske oplevelser til rejsende fra hele verden”. Spisesteder, som ”har fået positive anmeldelser fra rejsende i et særdeles udfordrende år” Vesthimmerlands Folkeblad mødte ejeren af Kanalfogedens Køkken, Karen Skovbøl Jensen på en travl mandag med masser af spisende gæster på terrassen.

- Hvor er jeg bare glad for begge priser, da det er priser, som vore gæster sørger for, vi får, lyder det fra en begejstret restauratør, som i samme åndedrag skynder sig at give en del af rosen videre til sit personale.

- Uden mit fantastiske personale havde jeg aldrig opnået det, så de har deres del af æren for dét.

- Vi giver den en ekstra skalle i øjeblikket og nyder de mange gæster, der kommer her og nyder sommeren på vores spisested, siger Karen Skovbøl Jensen.

Her er det Janne, der sørger for, at alle får drikkevarer på terrassen. Foto: Mogens Lynge

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu