Voltigering - nyt tiltag hos Rideklubben Hadsund

Forleden havde Rideklubben Hadsund besøg af et hold voltigerings gymnaster, som viste alle interesserede hvordan man laver voltigering, som er gymnastik på hesteryg

03. april 2019 kl. 10.47

HADSUND: - Det var virkelig flot og noget helt anderledes end det vi ellers har kunnet tilbyde i klubben, fortæller formand Mette Aakjær Mousten. Opvisningen var arrangeret af Dina Rasch, som er nyt medlem i klubben. Dina har rigtig meget erfaring med voltigering. Hun har i mange år selv trænet det sammen med sin datter Emilie, som pt. bor og træner volti i Holland.

- Vi synes her i klubben at det lød rigtig spændende, så i Dina arrangerede en opvisning og infoaften om voltigering, med henblik på at starte et hold op.

Dina havde lavet et super arrangement, hvor vi først så søskendeparret Isabell og Simon Rodbjerg på en meget smuk hest af racen Tinker. De både sad, lå og stod på hesten, mens den var i bevægelse. Bagefter var der lidt teori og derefter var alle, både store og små velkommen til at prøve voltige med alt, hvad det indebærer i ridehallen. Der blev leget, løbet, øvet balance og alle var på træhesten, som er der man starter med at lærer øvelserne inden man kommer på den rigtige hest. Aftenen sluttede af med frugt og kage og en film om volti.

Da vi tidligere har lavet lidt voltige i klubben, er vi glade for nu at kunne tilbyde det med et par unge dygtige trænere, der har undervist i sporten i 9 år, og selv er aktive på internationalt plan.

Rideklubben Hadsund starter voltigering op den 4/4. Denne aften er der endnu en info aften, hvor alle er meget velkommen til at kigge forbi, prøve og høre mere afslutter Mette og Dina.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste