Billede beskrivelse

Virksomhed i Arden skifter navn

05. maj 2017 kl. 08.22

Virksomheden Qubiqa A/S, som holder til i Arden, har skiftet navn til Riantics A/S. Det sker for at understrege, at virksomheden er blevet en del af den internationale teknologigruppe Körber i 2016 og er integreret i forretningsområdet Körber Logistics Systems

- Ved at skifte firmaets navn til Riantics A/S er vi nået til en vigtig milepæl i processen mod at integrere vores virksomhed i den internationale teknologigruppe Körber og ind i forretnings-området Körber Logistics Systems. Det har siden juli 2016 været en utrolig effektiv og vellykket proces, hvor det er helt tydeligt, at der er tale om et perfekt match mellem Qubiqa og Körber. Alle ingeniører i virksomhederne under Körber Logistics Systems arbejder for at skabe værdi for kunderne gennem deres innovative måder at tænke og arbejde på, forklarer CEO Thomas Metz fra Riantics A/S i en pressemeddelelse.

Under det nye navn vil Riantics A/S fortsætte sin vej som leverandør af de-palletiseringssystemer og levere automatiserede logistikløsninger samt produkter til effektiv og avanceret lagerstyring og drift.

Medarbejderne i Arden har nu fået omkring 11.500 kolleger på globalt plan, og virksomheden er blevet en del af en økonomisk stærk og succesfuld koncern, og det giver Riantics A/S stabilitet samt et bæredygtigt og omfattende vækstperspektiv for fremtiden.

- Vores kunder vil nyde godt af den merværdi, der er forbundet med at være en del af en global koncern med yderligere kompetencer, teknologier og produkter, der er tilgængelige via en enkelt leverandør, siger Thomas Metz.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste