Billede beskrivelse

Vinderne bestak næsten ingen...

16. juni 2017 kl. 08.52

SIEM: Endnu engang var vejret med byfesten i Siem, som begyndte med, at knap 100 morgenduelige fandt vej til det sponserede morgenbord.

Op ad formiddagen blev der gjort klar til "Siempions League" - den årlige dyst i mega-bordfodbold mellem hold på tværs af alder og geografi.

Mange hold havde meldt sig til i kampen om vandrepokalen - og ikke mindst håneretten. Flere tabende hold bestak sig videre i turneringen i år, så der var rigtig mange kampe, som skulle afvikles.

Finalen stod mellem Team Slamsugerne og Team Minions. Team Minions kæmpede bravt og brugte mange poletter på at få medvind på banen, men Team Slamsugerne stod imod presset og kunne til sidst hæve pokalen til store klapsalver.

Vinderne havde dog undervejs bestukket sig videre efter at være blevet slået ud allerede i anden runde. Pengene går til andre skæve aktiviteter i Siem.

Ellers var der de vanlige elementer på pladsen såsom loppemarked, auktion, tombola, børnebar og kæmpesæbebobler.

Kagekonkurrencen bestod i år af fem lækre kager, og Helle Frost vandt i begge kategorier, både for den flotteste og den bedste kage.

Til aften var der godt 100 spisende gæster.

Sådan en dag er der brug for mange frivillige hænder, og dem var der heldigvis også rigtig mange af, siger den taknemmelige bestyrelse for forsamlingshuset.

Næste arrangementer i Siem Forsamlingshus er fællesspisning og arbejdsweekend i september og Bal & Buffet 7. oktober med SATS.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste