Vejen lettet fra by til havn
Forleden blev passagen, der går fra Købmagergade til havnen i Løgstør, officielt åbnet.
LØGSTØR: Forleden blev passagen, der går fra Købmagergade til havnen i Løgstør, officielt åbnet.
HME Byg og Entreprenør har stået for opgaven og mangler stadig lidt i det ene hjørne.
Der er blevet plantet i de store kummer, og kunstnere er i gang med at dekorere den flotte blå mur. Et arbejde, der fortsætter indtil de er færdige.
Elektrikere fra Øgaard mangler at montere nogle lamper, før projektet kan erklæres for helt færdigt.
Entreprenør og tidligere borgmester Knud Kristensen var til stede, sammen med ansvarlige fra Vesthimmerlands Kommune.
Ideen med projektet er at åbne byen mod vandet for de turister, som gæster byen.