Vandgymnastikken og så alt det andet
Seniorsvømmerne Hobro står klar ved bassinkanten her i 2018.
Midt i mange opgaver og udfordringer i hverdagen er det for nogle rart at kunne slappe af en time om ugen med en gang svømning i Hobro Idrætscenter - som hos Seniorsvømmerne Hobro.
Samtidig venter et godt samvær med alle de andre svømmemotionister, hvilket også er tilfældet med Seniorsvømmernes nye barn - vandgymnastikken.
Den har allerede fået så stor tilslutning, at bestyrelsen nu må ty til venteliste.
Vandgymnastikken er lagt i kyndige hænder, og bestyrelsen ser frem til at følge træningen, som begynder mandag 8. januar.
De ordinære svømmetimer sættes i værk allerede fredag 5. januar klokken 14.15, og som fredagssvømmerne skal være tidligt på færde, hvad enten du er ny eller gammel i gårde.
Du kan tilmelde dig enten hos kassereren Marianne Enemark på 5184 2994 eller møde op i Idrætscentret den dag, du ønsker at svømme.
Du kan faktisk finde svømmetilbud alle ugens dage.
Seniorsvømmerformand Henning Pedersen besvarer gerne dine spørgsmål på 2166 4207.
- Og så er det godt for sjæl og legeme at være sammen med andre i fælles interesse og have et hyggeligt samvær i bassinet og i saunaen, fremhæver sekretær Karin Nyvang.