Vågnede da tyv knuste en rude
Onsdag aften vågnende en beboer i Onsild af den ubehagelige lyd af en rude der bliver knust.
SDR. ONSILD: Onsdag aften vågnende en beboer af den ubehagelige lyd af en rude der bliver knust.
Klokken var godt 20, da manden, som er i 50’erne, bevægede sig ud i sit mørke hus på Friggsvej, for at finde ud af hvad der var sket.
Da han pludselig mødte en ukendt mand sendte denne en lommelygtes lys i hovedet på ham, så han blev blændet.
Herefter stak gerningsmanden af, og i sagens natur er det et meget sparsomt signalement der kan gives af ham. Faktisk intet.
I nabohuset var der også indbrud på samme tid, formentlig af samme tyv. Her blev en PlayStation 4 stjålet.