Billede beskrivelse

Ung autohjælpschef i spidsen for ny station

09. juni 2017 kl. 05.55

26-årig Charlie Jensen skal fra 1. august lede SOS Dansk Autohjælps nye Himmerlands-station i Støvring. Han kommer med en stor erfaring fra autobranchen, hvor han i dag er juniorchef i firmaet Per Jensen Transport i Støvring.

Åbningen af Støvring-stationen sker i forbindelse med SOS Dansk Autohjælps indførelse af en ny og mere effektiv struktur, hvor antallet af stationer reduceres fra 45 til 32.

I region Nordjylland bliver der stationer i Thy-Mors, Brovst, Hjørring, Støvring og Nørresundby. Stationen i Støvring indrettes på adressen Industrimarken 6-8, hvor Per Jensen Transport også har til huse.

Charlie Jensen glæder sig meget til de nye udfordringer hos SOS Dansk Autohjælp, hvor han i disse har travlt med at klargøre vognparken og ansætte medarbejdere.

Som autohjælpschef håber Charlie at kunne overføre den samme effektive driftsform som i transportfirmaet, og at kunne sikre kunderne en rigtig god betjening. Hans område bliver hele Himmerland fra Aalborg Syd til syd for Hobro.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste