Ugens film i Kinorevuen
Their Finest Hour
Under nazisternes bombeangreb på London i 1940 er Storbritannien i dyb krise. Landets ledere har desperat brug for at højne folkets moral. Man beslutter at sætte den uerfarne manuskriptforfatter Catrin Cole (Gemma Arterton) til at lave en patriotisk film, der kan give briterne håb og - forhåbentligt - inspirere USA til at gå ind i krigen. Sammen med en broget gruppe af filmarbejdere og skuespillere kastes Catrin ud på en rejse, hvor hun både finder sin stemme, kærligheden og filmmagien midt i krigens larm.
"Their Finest Hour" er en film om filmmagi! Et rørende, vittigt og romantisk portræt af en ung kvinde, der finder sig selv og sin stemme midt i krigens larm, instrueret af danske Lone Scherfig.
La La Land
På utallige opfordringer har Kinorevuen repremiere på "La La Land". Der er kun planlagt tre forestillinger.
Filmen modtog seks Oscars ud af 14 mulige, bl.a. for bedste kvindelige hovedrolle og bedste instruktør.
Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Mia, en ung skuespillerinde, jagter sit livs store filmrolle, men indtil den dukker op, må hun tage til takke med at servere café latte til byens store filmstjerner. Den dedikerede pianist Sebastian drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at acceptere ligegyldige jobs som hyggepianist på små nussede barer for at tjene til dagen og vejen. Ved et tilfælde mødes de to og forelsker sig hovedkulds i hinanden, men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i storbyen, som også er kendt for at knuse hjerter og bryde drømme.
"La La Land" er en hyldest til Hollywood-musicals som ’Singin’ in the Rain’, hvor sang og dans har sin egen rolle.