Ugens film i Kinorevuen

10. maj 2017 kl. 05.55

Den Anden side:

Anders Matthesen! Vi kender og elsker ham fra scenen, tv, teater og film. Én af landets største komikere. Hans shows sælger fantastisk, "Jul på Vesterbro" har opnået kultstatus, filmene "Terkel i Knibe" og "Sorte Kugler" har været store biografsucceser, og han hittede som Simon Spies i musicalen "Simon" på Østre Gasværk Teater.

Nu får fans og publikum mulighed for at komme med om bag scenen, kameraet og mikrofonen. I en periode, der strækker sig over fire år fra 2012 til 2016 har dokumentarfilminstruktør Pernille Rose Grønkjær nysgerrigt fulgt Anders Matthesen.

Hun har været med helt tæt på - bag scenen, i garderoben, i bilen, på kontoret og i hjemmet. Samtidig har hun og Danish Documentary også haft adgang til et enormt arkivmateriale af gamle privatoptagelser og klip fra komikerens tidligere shows, film og tv-programmer - alt sammen arkivmateriale, som indgår i filmen, og er med til at understrege Matthesens format som komiker, skuespiller og musiker.

Their Finest Hour:

Under nazisternes bombeangreb på London i 1940 er Storbritannien i dyb krise. Landets ledere har desperat brug for at højne folkets moral. Man beslutter at sætte den uerfarne manuskriptforfatter Catrin Cole (Gemma Arterton) til at lave en patriotisk film, der kan give briterne håb og - forhåbentligt - inspirere USA til at gå ind i krigen. Sammen med en broget gruppe af filmarbejdere og skuespillere kastes Catrin ud på en rejse, hvor hun både finder sin stemme, kærligheden og filmmagien midt i krigens larm.

"Their Finest Hour" er en film om filmmagi! Et rørende, vittigt og romantisk portræt af en ung kvinde, der finder sig selv og sin stemme midt i krigens larm, instrueret af danske Lone Scherfig.

Guardians of the Galaxy vol. 2:

Efterfølgeren til biografhittet "Guardians of the Galaxy" fortsætter hvor den første film slap, og følger igen Peter Quill aka Star-Lord og hans gruppe af excentriske venner, i deres kamp for at beskytte universet. Vi følger gruppen, der kæmper for at holde sammen på deres nyfundne familie, samtidigt med at de forsøger at få opklaret mysteriet om Peter Quills forældre.

Mange af de kendte ansigter er tilbage; Chris Pratt som Peter Quill/Star-Lord, Zoe Saldana som Gamora, Dave Bautista som Drax og Vin Diesel som Groot.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste