Billede beskrivelse

Udflytningen er i gang

06. juli 2017 kl. 06.00

Håndværkerne er ved at være færdige med opførelsen af Bostedet Hadsund, der bliver en erstatning for Visborggård, og til september flytter beboerne fra Visborggård ind i den nye institution "Bostedet Hadsund".

- En lang proces - der har været talt om i mange år - er ved at være færdig, og projektet er specielt og med nye, mindre lejligheder til beboerne, oplyser Jess Laursen, næstformand og regionsrådsmedlem i Region Nordjylland.

Visborggaard er et gammelt herresæde omgivet af en smuk renæssancepark beliggende i Visborg tæt ved Hadsund.

Visborggaard har siden 1932 fungeret som et botilbud til mennesker med sindslidelser. Der tilbydes længerevarende ophold på boformen, der drives efter efter Servicelovens § 108 og er henhørende under Specialsektoren, Region Nordjylland. Visborggaard har 46 boliger.

Det færdige resultat på Bostedet Hadsund på Molhøjvej i Hadsund er på 3790 m2 brutto og bygget i 1 plan.

Der er 30 stk 2-værelses boenheder og 10 enkeltværelses boenheder og er på 3790 m2 brutto og er bygget i 1 plan der er fællesarealer, administrationslokaler, servicemedarbejderrum, parkering der er 5 bygninger 4 bo-grupper med sansehave, terapihave og ligger midt i naturen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste