Uddeling i Genbruget
Genbruget i baggården til Storegade 45 i Hadsund uddelte lørdag formiddag butikkens overskud på kr. 150.000,-. Et rigtig flot resultat, der skyldes de frivillige medarbejdere. Formand for Genbruget Søren Mathiasen bød velkommen og fortalte, at han efter 38 år som formand stopper til efteråret. Søren Mathiasen var idemand bag Genbrugets start i Færgegården i 1979, og han har i alle årene gjort et kæmpe stort arbejde for butikken.