Tyren Ferdinand og den nye Star Wars

13. december 2017 kl. 05.55

Ferdinand og Star Wars.

Sådan lyder denne uges to tilbud fra Filmteatret.

Ferdinand.

Animationsfilmen Ferdinand, som har danske stemmer, fortæller historien om en kæmpe tyr med et stort hjerte.

Da omgivelserne ved en fejl tror, at han er farlig, bliver Ferdinand fanget og fjernet fra sit hjem.

Han er dog fast besluttet på at vende tilbage til sin familie, og tyren samler en gruppe af umage venner, som hjælper ham på sit ultimative eventyr.

På sin vej beviser vor langhornbede ven, at man bestemt ikke bør skue tyren på hårene.

Allerede onsdag har den nye Star Wars - The Last Jedi - premiere.

Denne ottende episode i sagaen er skrevet og instrueret af Rian Johnson.

Den fortsætter, hvor The Force Awakens slap, og hvor Rey sporede Luke Skywalker til en fjern planet.

Rollelisten tæller blandt andre Mark Hamill, Carrie Fisher, Adam Driver, Daisy Ridley, John Boyega, Oscar Isaac, Lupita Nyong’o, Domhnall Gleeson, Anthony Daniels, Gwendoline Christie, Andy Serkis, Benicio del Toro, Laura Dern og Kelly Marie Tran.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste