Livet her

Travle dage for havneopkræver

Frederik Jespersen nyder jobbet og besøger alle sejlende gæster i Løgstør hver dag

24. juli 2021 kl. 08:00

Netop i disse uger kulminerer det med turister, der kommer sejlende til Løgstør.

I denne uge er der godt 85 både, der gæster byen til glæde for bl. a de handlende i byen.

Havnen syder af liv, og vejret har artet sig nogenlunde med solskinsdage, men også dage med frisk blæst.

Det har dog ikke ødelagt sejlernes humør, og man ser tydeligt, at der er mange ”fremmede” på handel i Løgstør.

For havneopkræver, Frederik Jespersen, er det årets travleste periode.

Frederik Jespersen står for opkrævning af havneafgiften hos sejlerne og besøger i det hele taget alle de sejlende gæster hver dag.

- Jeg er glad for jobbet, som jeg efterhånden har haft i mange år.

- Lige nu er der mange både, der skal have besøg, men det er jo bare dejligt, at de kommer til byen, noterer han.

Også ishuse og madsteder nyder godt af de mange turister, som er kommet for at nyde ferien med alt, hvad der hører sig til sådan én.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu