To biler i frontalt sammenstød
To personer måtte på sygehuset efter trafikuheld i Arden
ARDEN: To biler stødte frontalt sammen onsdag formiddag på Vestergade i Arden. To personer kom til skade, men i følge politiet er der ikke tale om livstruende skader.
Det oplyser vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.
Uheldet skete kort før klokken 10, og vejen var spærret i en time, mens redning arbejdede på stedet.
Vagtchefen har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om uheldet.