Billede beskrivelse

Til borgermøde om Hegedalsvej

23. maj 2017 kl. 15.18
Opdateret 24. maj 2017 kl. 08.57

Mariagerfjord Kommune inviterer alle interesserede til borgermøde om Hegedalsvejs fremtidige udformning.

Det foregår mandag den 29. maj klokken 19 i Rosendal Idrætsforum

Mens det store anlægsarbejde er i gang på Hostrupvej i Hobro, bliver Hegedalsvej brugt som omkørselsvej.

Men hvad skal der ske med Hegedalsvej, når vejarbejdet er ovre?

Det er emnet for borgermødet, hvor Mariagerfjord Kommune gerne vil høre borgernes ideer til vejens fremtidige udformning.

Som udgangspunkt er der i Hostrupvej-projektet kun afsat penge til at føre Hegedalsvej tilbage til den status, vejen havde før projektet.

- Men vi vil selvfølgelig gerne benytte lejligheden til at høre, om borgerne har ønsker om eller forslag til eksempelvis at bevare nogle af de tiltag, som er på Hegedalsvej i dag.

- Det kunne eksempelvis være, at borgerne ønsker at få flyttet fodgængerovergangen.

- Eller at man gerne vil bevare parkeringsforbuddet, forklarer formand for udvalget for teknik og miljø i Mariagerfjord Kommune, Jørgen Hammer Sørensen (DF).

Han uddyber, at eventuelle ønsker efterfølgende skal behandles politisk, og han kan derfor ikke på forhånd love, hvilke tiltag det overhovedet er muligt at gennemføre.

- Men vi hører meget gerne borgernes holdninger eller ideer, som vi kan inddrage i det politiske arbejde, fastslår Jørgen Hammer Sørensen.

Mødet indledes med et kommunalt oplæg om vejens status og mulige udformning på.

Forhåndstilmelding på hegedalsvej@mariagerfjord.dk - og det er jo så godt lige op over fristen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste