Billede beskrivelse

The Grandfætters spiller op til fest i præstegårdshave

12. juni 2017 kl. 06.00

RAVNKILDE: Menighedsrådet i Brorstrup-Ravnkilde inviterer igen i år til sommerfest i præstegårdshaven i Ravnkilde.

Det foregår søndag 18. juni fra kl. 11, hvor der er gudstjeneste i teltet.

Kl. 12 serveres middagsmad, som menighedsrådet giver. Drikkevarer kan købes.

Efter maden bliver der musik i teltet med The Grandfætters.

Bag dette navn gemmer sig fire unge mænd, som på den ene eller anden måde har rødder tilbage til gruppen Tørfisk fra Thyborøn og i øvrigt spiller musik i samme genre.

Det var jo netop i Tørfisk, at Aalborgs nuværende biskop slog sig løs i gamle dage, og en af de unge mænd i The Grandfætters er da også Henning Toft Bros søn Christian.

Om sig selv skriver de unge herrer:

"Anders’ farmor er søster til Allans morfar, der er bror til Christians farmor, der er søster til Kesses morfars kone. Sådan er historien. Den korte: Vi har samme oldeforældre. Og derfor hedder vi naturligvis The Grandfætters.

De har en god portion egne numre med på scenen og fylder hullerne ud med historier og anekdoter fra livet i det vestjyske.

Ud over Christian Toft Bro består bandet af Anders Toft Bro, Christian Stausholm Holm og Allan Toft Josephsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste