Tapper kriger mindet i Løgstør
Christian Mejdahl lagde på vegne af Vesthimmerlands Kommune en krans ved mindestenen for krigshelt Jens Chr. Jensen
Torsdag 11/11 klokken 11 var der - traditionen tro - kransenedlæggelse i anlægget ved den gamle politistation i Løgstør ved mindestenen for Jens Chr. Jensen, født i Løgstør i 1891.
Som kun 18-årig emigrerede han til Australien, hvor han i 1914 blev australsk statsborger. I 1915-1918 kæmpede han som frivillig for 50th Battalion of the Australian Imperial Force. Her udviste han stor tapperhed og blev i 1917 tildelt den højeste, militære britiske orden, Victoriakorset.
I anlægget ved den nedlagte politistation i Løgstør er der siden rejst et mindesmærke for den tapre kriger, der døde som blot 32-årig i Australien i 1922.
Christian Mejdahl lagde en krans på vegne af Vesthimmerlands Kommune, og Knud A. Henriksen fra Lokalhistorisk Forening for Løgstør og Omegn lagde en krans fra det australske folk.
Ca. 20 deltog i højtideligheden.