Tæt på 40 år siden at Hobro fik sin gågade

HOBRO: Indviet 18. november 1978, fremgår det mindeflisen på Store Torv få meter fra Torvekonen.

Så det er ganske vist, at Hobro om et dusin dage kan fejre 40 års jubilæum med egen gågade.

Eller rettere: Kunne have fejret 40 års fødselsdag.

Nogen festivitas har Mariagerfjord Kommune ingen planer om, forlyder det.

Anderledes på stikkerne var daværende Hobro Kommune, husker forhenværende danselærer Henri Rosenkilde, som overværede indvielsen.

- Der var både taler, snoreklip og en hel masser mennesker samlet på Store Torv, erindrer den 90-årige.

Omlægning i tre etaper

Desværre havde datidens svar på ”iHobro” og Erik Røgild undtagelsesvis ikke sit trofaste fotografiapparat i sving netop det vitale tidspunkt, hvor snoren blev klippet og talerne holdt.

Iblandt Rosenkildes 3000 lysbilleder fra det gamle Hobro findes ingen dokumentation af selve øjeblikket, hvor bilerne for stedse blev forvist fra byens travle forretningsgade.

- Men omlægningen til gågade skete nu heller ikke på én gang.

Den foregik i tre etaper op gennem halvfjerdserne.

Og det begyndte med det store gadegennembrud ved spritfabrikken, fortæller en af datidens politiske aktører - Erlann Christiansen, Døstrup - nyvalgt til til byrådet i den nye Hobro Kommune i 1970 og siden dens borgmester fra 1986 til 2002.

Nærmest livsfarligt

Han kom i 1974 med i teknisk udvalg, som da allerede var i gang med etapevist at omlægge Adelgade til gågade.

Det skete med Jørgen Højbjerg som formand. Han ledede udvalget fra 1970 til 1982 - og således også, da gågaden blev indviet.

- Al trafikken kørte jo gennem Adelgade, og for gående var det nærmest livsfarligt at færdes derinde med de mange biler.

- Så jeg kan forsikre dig for, at der fra de handlendes side lå et stærkt, stærkt ønske at få trafikken ledt uden om, mindes Erlann Christiansen.

Rigtigt gang i handelslivet

I tidsrummet 1973-74 forsvandt bilerne på strækningen fra Store Torv til Spritfabrikken Fortuna, der selv hørte op samme år, som strøget blev indviet.

Men inden da skulle strækningen op til Kirketorvet gøres klar - og siden blev der lukket af op til Polititorvet.

- Der var virkelig gang i handelslivet i Hobro dengang, og Adelgades betydning var stor. Derfor talte man meget om behovet for at ændre gadens struktur.

Nogen syntes, at gågaden var for lang, og henne i halvfemserne blev der igen åbnet for sivekørsel med biler i den sydlige ende, opregner Erlann Christiansen.

For lang eller for kort

- Og længden af gaden er jo noget, man til stadighed drøfter inden for handelslivet, bemærker Morten Grotrian, formand for Hobro Handel.

- For få år siden stod vi med mange ledige kvadratmeter i Adelgade, men tomme lokaler har vi næsten ingen af i dag.

- Tværtimod står en lille håndfuld butikskæder og banker på i deres iver for at kunne leje de lokaler på mellem 300 og 400 kvadratmeter, som vi desværre ikke råder over, beklager Morten Grotrian.

Godt, at vi fik en gågade

- Det kunne man måske få, hvis nogle af husejerne i gaden byggede enten opad eller bagud, funderer han.

- Men det går jo op og ned for handelslivet, så måske skal vi bare være taknemmelige for den størrelse, gågaden fik.

- Og glæde os over, at vi fik den. Uden gågaden havde vi jo ikke kunnet lave de mange aktiviteter, vi gør, og samle en masse mennesker til diverse arrangementer i bykernen, tilføjer Morten Grotrian.