Taekwondo-graduering
Skørping Sim Uu Taekwondo havde for nylig en aften i gradueringernes tegn. En aften, hvor man får godkendt det sidste halve til hele års arbejde. Ved acceptabel præsentation får man sin nye grad.
Det var en smuk forårsaften, da de fem højbælte-kandidater mødte op til graduering. Alle klar til at præstere deres bedste.
Aftenen begyndte med en solid opvarmning. Det er en vigtig ingrediens for at mindske skader, og for at opnå, at kroppen yder optimalt, og kan klare de mange hårde elementer, som en graduering kan rumme.
Efter opvarmning var det tid til selve gradueringen, som blev forestået af Sabumnim Niels Peter(7.DAN), Sabumnim Michael L. Mortensen(4.DAN), og Kyosanim Jan Petersen(2.DAN).
En graduering i Taekwondo består af forskellige elementer, som denne aften forløb helt planmæssigt.
Det betød, at de fem gradueringskandidater kunne modtage deres nye bæltegrad og diplom efter en personlig evaluering af gradueringspanelet.