Synkro pigers flotte sæson
Hobro Svømmeklubs synkroafdeling sluttede 2017 af med manér med hygge sammen med familien og overrækkelse af pokaler til klubmestrene.
I A-rækken var der tæt kamp om pokalen.
Den tilfaldt Cecilie Højmark - tæt forfulgt af Louise Andersen på andenpladsen og Emilie Momme på tredjepladsen.
I B-rækken kan Louise Petri kalde sig klubmester, mens Freja Asp Dahl gentog sidste års klubmesterskabs bedrift i C- rækken.
Endelig fik Nikoline Bork pokalen som mester i D-rækken - foran Freja Andersen og Filippa Eriksen.
Også på anden vis har synkro svømmerne fra Hobro gjort det fint i 2017, hvor der undervejs vankede en del medaljer.
Klubben som helhed blev danske synkro mestre for fjerde år i træk.
Internationalt stævne i Prag
Senest har Louise Andersen og Cecilie Højmark i julemåneden deltaget i Christmas Prize Prague - internationalt senior stævne i Prag.
For overhovedet at stille op på det niveau kræves der forudgående masser af hård træning.
Men også repetition af pigernes musikprogram talrige gange og dertil en solid træneropbakning.
De forudsætninger blev opfyldt, hvorfor Louise Andersen og Cecilie Højmark gennemførte deres program og vendte hjem efter en god oplevelse.
Synkro dyrkes af piger fra syv år og opefter.