Suldrup atter i serie 2 i fodbold
SULDRUP: Suldrup kunne i weekenden vende tilbage i serie 2 efter nogle år i serie 3. Holdet har kun tabt en kamp i foråret, hvor de i en af deres første kampe tabte 3-0 til Nørager.
Suldrup afgjorde oprykningen i anden sidste runde mod Nibe ved at vinde 3-1. Den sidste kamp i turneringen spilles fredag aften på Suldrup Stadion, hvor holdet møder Valsgaard som ligger på en tredje plads.
Efter kampen var Jutlander Bank tilstede for at lykkeønske holdet med oprykningen med Champagne og en forfriskning.