Stor opbakning til Lions valgbriller
Som noget nyt var der på alle valgsteder i Rebild Kommune søndag opstillet Lions indsamlingsbokse til brugte briller
REBILD: Ved søndagens EU-valg var der i Rebild Kommune en overvældende god opbakning til Lions sideløbende brilleindsamling.
For som noget nyt var der på alle valgsteder i Rebild Kommune opstillet Lions indsamlingsbokse til brugte briller.
De blev overalt taget godt imod og fyldt op og vil være der igen ved folketingsvalget 5. juni.
- Vælgerne har taget godt imod denne indsamling. Enkelte gik endda hjem og hentede flere briller, kunne de tre valgstyrere i Haverslev i skikkelse af Morten Lem, Peter Bak og Peter Hjulmand fortælle.
I Nørager kunne byrådsmedlem Holger Pedersen berette om en valgdeltagelse omkring 10 procent i forhold til sidste valg til EU for fem år siden.
I Suldrup var vælger Vera Pedersen en af de første til at donere sine brugte briller til Lions.
Ved valgdagens slutning var kassen med donerede brillere overfyldt på valgstedet.