Billede beskrivelse

Stor budlyst på seks tidligere lægeboliger

12. juli 2017 kl. 06.00

Interessen for at bo meget tæt på sygehuset i Hobro viste sig nærmest overvældende.

Nybolig i Hobro kan nemlig meddele, at de seks tidligere lægeboliger på Søndertoften 2 blev revet væk.

De seks røde rækkehuse blev vist frem i påsken og efterfølgende udbudt til salg.

Det resulterede i ikke færre end 84 lukkede bud.

De seks højestbydende overtog rækkehusene til juli.

Hele 78 interesserede bød med andre ord forgæves.

- Det er over alt forventning med så mange interesserede købere. Det viser, at der for alvor er kommet gang i boligmarkedet her i Hobro, oplyser indehaver af Nybolig, Ole Rishøj, som har været ejendomsmægler på salget.

Det drejer sig om boliger på 130 kvadratmeter, som er opført i 1975.

- Så det er ikke kun i de store byer, at boligmarkedet har rejst sig.

- Også her hos os har vi mange købere i markedet, og vi kunne såmænd sagtens sælge flere huse, bemærker Ole Rishøj.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste