Stier, infotavler og app indvies
Lørdag 24. juni markerer Rebild Kommune, at en længere proces med opgradering og nyanlæg af en række stier i Lindenborg og Mastrup Ådale nu omsider er færdig.
I processen blev det besluttet, at infotavler på stierne skulle have et layout, der skal bruges til alle fremtidige kommunale infotavler i natur og landskab. De nye tavler skal således også indvies.
Endelig skal en ny mobil applikation, "Stiguiden Himmerland", lanceres formelt ved samme lejlighed.
Borgmester Leon Sebbelin (RV) klipper snore lørdag kl. 14.
Mødestedet er Karensmindeskolens parkeringsplads på Mastrupvej i Støvring.