Standerhejsning og årsmøde i DcH Hadsund

23. januar 2018 kl. 06.00

Flaget gik til tops, da Danmarks civile Hundeforening, DcH Hadsund, forleden inviterede deres medlemmer til den årlige standerhejsning med efterfølgende træning, suppe i klubhuset og generalforsamling.

Præcis kl. 10.00 startede DcHs formand, Jan Jensen, standerhejsningen med at byde de mange fremmødte velkommen, og gav derefter en orientering om, hvad der skulle ske i løbet af dagen.

Klubbens mangeårige træner Hans Metzker, indledte træningen med at få alle deltager skulle stille op på en række til en kort gang træning. I denne fællestræning deltager alle klasser.

- Hans sluttede fællestræningen med den noget svære øvelse det er, når hund og fører skal siksakke ned langs rækken af klassen, medens de andre hunde sidder rolig på plads, siger Poul Alex Rasmussen, der har sendt os denne beretning.

Efter opvarmningen, blev alle delt ind i de forskellige hold, hvor et hold trænede spring, et anden feltsøgning.

Ved godt 11-tiden havde Linda Pedersen varmet den traditionelle suppe, et dejligt indslag i det kolde vejr.

Generalforsamlingen startede med at Ruben Blåbjerg blev valgt til ordstyrer, og straks gik over til næste punkt på dagsorden, formanden beretning.

DcHs formand Jan Jensen fortalte at DcH Hadsund i 2017 havde 83 medlemmer.

Jan roste trænerne for det store arbejde der gøres uge efter uge, men der var også ros til de mange hjælpere, som villigt møder op, når der bliver indkaldt til arbejdsdag i klubben.

Klubbens plan er, at to hundefører begynder uddannelsen som træner i 2018.

De fire hvalpehold, der trænes af Fie, sluttede kursuset med en hvalpetest, et tiltag de fleste var glade for, og Fies aftale med at hundene besøger Demenscenter Skovgården i Hadsund, har været en dejlig succes og også givet os lidt reklame.

Konkurrence mellem naboklubberne har DcH Hadsund i år vundet vandrer polka i C - B klassen, og ved kredskonkurrencer hentede hundefører førstepladser hjem, både i C. og B klassen.

Klubben har i 2017 lavet en indhegnet hvalpegård, så hvalpene efter træningen kan tumle sig uden at komme noget til.

Jan var tilfreds med det gode samarbejde, vi har med DcH Mariager, hvor man især i "eftersøgnings" helst skal være nogle stykker til at hjælpe hinanden med træningen.

Alle gøremål i en sportsklub er baseret på frivillig, derfor var Jan tilfreds med at så mange møder op.

Klubben har planer om at udvide med en konkurrenceform "Nordisk Skyds". Den femte februar kommer folk for at fortælle, om hvad der er for noget.

Regnskabet udviste et godt overblik over de forskellige poster, blev fremlagt af Annette, og viste, at DcH Hadsund er en driftig fritidsklub, hvor der bliver investeret fornuftigt og med et passende overskud.

Følgende blev valgt til bestyrelsen:

Julie Villum Jensen, Linda Pedersen og Katrine Guldhammer var på valg, men ønskede ikke genvalg.

Derfor blev Ruben Blåbjerg, Dorthe Sørensen og Martin Bundgaard valgt.

DcHs mangeårige kasserere og æresmedlem Børge Poulsen, fik en flot kurv med mange lækkerier for hans hjælp til regnskabsføringen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste