Billede beskrivelse

Stafet gav bonus for kræftsagen

Overskud på godt 200.000 kr. sendes nu videre til Kræftens Bekæmpelse

31. august 2021 kl. 11.00

Regnskabet er nu gjort op ovenpå årets Stafet for Livet-arrangement i Aars, og facit blev et overskud på 205.371 kroner, som de lokale arrangører kan sende videre til Kræftens Bekæmpelse.

I alt 442 personer deltog i stafetten rundt om i Vesthimmerland 12. juni i år.

De var sammen med en række velvillige sponsorer med til at sikre det flotte overskud.

- Vi er helt overvældede over den gode tilslutning og den kæmpestøtte, folk ydede til vores Stafet for Livet-arrangement, siger Pernille Haurum, formand for Stafet for Livet i Vesthimmerland.

Det er egentlig lystanlægget i Aars, der er Stafet for Livets lokale hjemmebane, men i 2021 var aktiviteterne bredt ud over hele Vesthimmerland på grund af corona.

Næste år forventes arrangementet dog at være tilbage i de vante rammer i Anlægget i Aars.

Der er allerede sat dato på næste Stafet for Livet-arrangement: 11. og 12. juni 2022.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste