Billede beskrivelse

SRP-slutspurt sat ind

Skolens 3.g’ere har ikke længere almindelig skolegang, men er i gang med deres studieretningsprojekte

19. december 2018 kl. 08.38

AARS: Det er lidt stilhed før stormen i øjeblikket på Vesthimmerlands Gymnasium og HF i Aars.

Skolens 3.g’ere har ikke længere almindelig skolegang, men er i gang med deres studieretningsprojekter, til daglig forkortet SRP.

Formålet med studieretningsprojekterne er, at eleverne skal lære at arbejde selvstændigt med faglige problemstillinger ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner.

Eksempelvis har Katrine Krogh Sørensen på den naturvidenskabelige studieretning i skolens kemilaboratorium udviklet sin egen selvbruner, som hun har sammenlignet med en selvbruner, købt i Matas.

Hun er umiddelbart ikke utilbøjelig til at finde sit eget produkt bedst, og hendes vejleder i kemi, Finn Steenberg Norre, er også ret imponeret.

Katrine Krogh Sørensen fortæller i øvrigt, at det ikke er antallet af melanocytter (de pigmentproducerende celler), der bestemmer hudens farve, men derimod deres aktivitet - og pointerer samtidig, at det ikke er farligt at benytte sig af selvbruner, sådan som når man udsætter sig for UV-bestråling.

Selve opgaveskrivningen varer 14 dage, og SRP-opgaverne skal være afleveret senest torsdag inden kl. 15.

Herefter venter juleafslutningen fredag - og en velfortjent juleferie.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste