Splitte mine bramsejl!

300 små sørøvere lavede sjov med sprog på Skørping Stadion

11. maj 2017 kl. 08.37
Opdateret kl. 14.37

SKØRPING: Seje sørøvere lader sig jo ikke slå ud af en smule vand!

Derfor holdt 300 børn onsdag ud en hel formiddag på Skørping Stadion i tiltagende regn, mens de sang barske sørøversange om at hugge hoveder af, så de rullede, og senere gik planken ud, fik malet ar i ansigtet, jagede en skat og kastede med kanonkugler.

Det var dog sikkert de færreste børn, der bemærkede, at alt det sjove med sørøvere faktisk var et kæmpestort fælles sprogprojekt udtænkt af de voksne.

De seneste år har pædagoger og lærere i daginstitutioner og indskoling i Skørping arbejdet tættere og tættere sammen om at udvikle børns sprog.

Sørøverdagen onsdag afsluttede to ugers emnearbejde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste