Billede beskrivelse

Spejdertrup på tur til Øksedal ved Sebber

Det Danske Spejderkorps i Støvring har hvert forår og efterår en fællestur for alle spejderne i gruppen.

26. marts 2019 kl. 12.26

STØVRING: Den netop overstående gruppetur gik i år til Øksedal ved Sebber, hvor fantasien fik frit spil med blandt andet stranding på en øde ø.

For første gang havde DDS Støvring valgt at tage til dette spejdercenter, og det var derfor med spænding at de over 50 deltagende spejdere indtog de nye omgivelser.

Weekendens program bød på forskellige oplevelser i de enkelte grene. Hos Junior-spejderne var det den svære kunst med at bruge et kompas på programmet.

Minispejderne grundstødte på en øde ø, og man var derfor nødt til at indrette sig i forhold til at man blandt andet skulle lave overnatningssted, der skulle skaffes mad og laves bål.

Der blev gået til opgaven med stort gå på mod, og i bedste ”Alene i vildmarken” stil blev overnatningsstedet tætnet med mos for at holde vinden ude.

Maden blev klaret med frisk fanget fisk. Minispejderne havde godt nok ikke selv fanget dem, men når nu en flink voksen lige kommer forbi, så tager man selvfølgelig mod fiskene med stor glæde.

Den ene dag på turen var familiespejderne også inviteret med.

Der blev her set nærmere på ugler, hvor der blev lavet fine masker til en leg med ugler og mus. Som noget meget spændende blev der også kigget på uglegylp, hvor en masser spændende musekranier og -knogler dukkede op.

Gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen kunne med et smil fortælle ”Hvis forældrene kunne se, hvor stort og godt et arbejde spejderne gjorde i køkkenet både med madlavning og opvask, så er jeg sikker på, at flere af spejderne ville komme til at tilbringe mere tid i køkkenet, når de kommer hjem”.

Det var nogle trætte spejdere, der søndag middag kunne læsse deres udstyr ind i biler og køre tilbage til Støvring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste