Billede beskrivelse

Solnedgangen set gennem togvindue

21. september 2017 kl. 06.15
Opdateret kl. 14.48

Mange fandt vej til en af årets nyheder ved lysregattaen i Mariager:

Nemlig tilbuddet fra veteranbanen om at åbne aftenen med en solnedgangstur med veterantoget op og ned langs fjorden.

Naturen spillede i høj grad med - og serverede en aftenhimmel over Mariager Fjord med fantastiske skyformationer.

De gav de mange aftengæster i veterantoget et ekstra pift til oplevelsen, inden de ved mørkets frembrud fortsatte til lysregattaens festlige oplevelser på Mariager Havn.

- Vi glæder os over, at så mange tog imod tilbuddet om en solnedgangstur inden regattaen, siger Max Rasmussen fra veteranbanen.

- På den baggrund ligger tanken om at gøre togturen til et tilbagevendende tilbud i forbindelse med lysregattaen bestemt ikke fjernt.

Foreløbig er sæson 2017 langt fra afsluttet.

I hele efterårsferien - i uge 42 fra lørdag 14. oktober til og med søndag 22. oktober, kører både veteranbanen og trekantruten efter fuld sommerferiekøreplan.

Altså kører der tog begge feriens lørdage og søndage samt tirsdag og torsdag.

Med fuld damp søndag, torsdag og søndag og historisk motortog de øvrige dage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste