Lisa Bjarnskov Knudsen, Vojens, udstiller i november og december sine billeder i Mariagerfjord Golfcenter. Privatfoto
Sønderjysk kunst i golfklub
Lisa Bjarnskov Knudsen, Vojens, udstiller i november og december sine billeder i Mariagerfjord Golfcenter
AA MØLLE: I november og december vil det være kunst fra det sønderjyske, der pryder væggene i Mariagerfjord Golfcenter.
Ny udstiller i golfklubben på sydsiden af fjorden er nemlig Lisa Bjarnskov Knudsen fra Vojens.
Lisa Bjarnskov Knudsen maler abstrakt, figurativt, eksperimenterende og intuitivt og har det i øvrigt lidt som Pippi Langstrømpe.
”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”, som hun selv formulerer dét.
Samtidig med Lise Bjarnskov Knudsens billeder kan gæsterne i Mariagerfjord Golfcenter - som altid - nyde en fantastisk udsigt over Mariager Fjord.