Onsdag morgen er der meldinger om uheld på både Sjælland, Fyn og i Jylland. Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Snevejr vil brede sig nordpå i løbet af dagen
Snevejret har omkring klokken 6.35 ramt den sydlige og centrale del af landet. Det fortæller Mette Wagner, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- I de nordlige og østligste egne er det ikke helt begyndt endnu. Men bornholmerne har haft nedbør her i nat, siger hun.
Og det giver trafikkaos ved grænsen til Tyskland på grund af snevejret, skriver Syd– og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
I løbet af onsdag vil snevejret dog brede sig til hele landet.
- Nedbørsområdet bevæger sig meget langsomt mod nord. Her i eftermiddagstimerne kan det måske især i de sydlige egne gå over i regn, siger Mette Wagner.
/Ritzau