Snapseriet med foredrag om lokal alkoholkrig og med smagsprøver
Interessen for foredragene i Snapseriet i Løgstør er stor
LØGSTØR: Torsdag aften fortalte historiker Anders Bloksgaard i ord og billeder historien om alkoholkrigen i Løgstør, der i hen ved tre årtier splittede et bysamfund i to dele og pustede til en stadig tiltagende konflikt mellem land og by.
Aldrig har de interne stridigheder i Løgstør været så heftige som i begyndelsen i 1900-tallet. Baggrunden var en voldsom konflikt mellem afholdsfolk og mere moderate.
Afholdsfolket var af den faste overbevisning, at alkohol i alle afskygninger skulle forbydes, mens de mere moderate på den anden side var af den opfattelse, at det var et indgreb i den personlige frihed.
I løbet af aftenen fik gæsterne desuden et indblik i den enestående biotop ved Limfjorden og Frederik VII’s Kanal, smagsprøver på snapse med ingredienser fra brinkerne og omgivelserne ved kanalen og fjorden, små spiselige hapsere til snapsen og foredrag.