Billede beskrivelse

Skotsk/irsk band gæster Kig Ind

07. januar 2018 kl. 08.23

NØRAGER: Kultur og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager åbner fredag 26. januar dørene til årets første koncert.

Det bliver med Boys Of Bluehill, som er en af Danmarks bedste skotsk/irske band.

Koncerten tager udgangspunkt i den keltiske musiktradition, der blandes med genre, som på forskellige måder er beslægtet.

Resultatet bliver ifølge arrangørerne en aften, der kan spænde fra dansk spillemandsmusik til Texas-country Swing, og irske ballader til Bluegrass Breakdowns.

Det hele bliver kædet sammen med små historier og leveret med forrygende musikalitet og energi af musikerne.

Bandets fem medlemmer synger alle og består af Karsten Vangsgård, Henning Kragh Pedersen, David Glowasky, Peter Yde og Stephen Quigg, sidstnævnte bedre kendt fra Skotlands bedste band McCallmans.

Som vanligt indledes koncerten i Kig Ind med fællesspisning, og billetter købes via www.Himmerlandsbilletten.dk eller i Nørager Bibliotek også i Kig Ind.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste