Shahla vil forskønne kvinderne

Den 38-årige iranske kvinde med en baggrund som lærer har åbnet Beauty Salon i Adelgade 84

27. juni 2017 kl. 09.33
Opdateret kl. 12.20

- Nej, kvinder skal da helst ikke ikke have hår på kroppen, skraldgriner Shahla Ghaderi - adspurgt.

Den 38-årige iranske kvinde emmer af godt humør og et lyst sind.

Kønsfæller med uønskede hårvækster på kroppen kan få dem fjernet i et nyistandsat lokale i Adelgade 84.

Her har Shahla for nylig åbnet skønhedssalon - Beauty Salon - hvorfra hun med smidige fingre plukker, retter og ordner øjenbryn og med voks fjerner hår fra både ansigtet og den øvrige del af kroppen.

Ikke nødvendigvis fra hele kroppen.

- Nogen vil gerne nøjes med at få fjernet hår fra underben og underarme, fordi de ikke har så meget hår på den øverste del.

- Men de vil gerne gøre huden klar til, at de kan vise sig frem på stranden, forklarer Shahla.

Hun arbejder blandt andet med pincet, sytråd og voks. Skifter eksempel udformningen af eller farven på øjenbryn.

Shahla Ghaderi tilbyder også ansigtsbehandling med brug af frisker frugter, der masseres ud ansigtet og frisker en træt hud op.

Behandlingerne foregår enten fra behagelig siddepositur med fin udsigt over mod byens gamle politistation - nu hjemsted for Kriminalforsorgen.

Eller - hvis man foretrækker en mere diskret behandling - da inde i et lidt mindre baglokale.

Så at sige arbejder Beauty Salon altså både til gården og til gaden - og baglokalet vil jo bestemt være på sin plads, hvis hår skal fjernes fra mere intime steder, som Shahla kender det fra Iran.

På VUC i Hobro har hun læst dansk, matematik og engelsk.

Men lige nu handler det om at få indkørt Beauty Salon i det lejede lokale i Adelgade 84, som gode venner og bekendte har hjulpet med at sætte i stand.

- Jeg er taknemmelig for, at jeg har fået et nyt og et godt liv her i Danmark, hvor jeg selv kan bestemme.

Og jeg elsker at bo i Hobro, hvor jeg har mødt mange mange hjælpsomme mennesker, fremhæver Shahla Ghaderi.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste