Sådan ser han ud, Jeff Speakman, som nu kommer til at lægge navn til karateskolen i Farsø.  Privatfoto
Livet her

Selvforsvar i Farsø som hos FBI og CIA

Vesthimmerlandsk karateskole får ny profil - og bliver den første i Danmark af sin slags

04. august 2021 kl. 14:40

Når karateskolen Himmerland Martial Arts Academy her efter sommerferien tager hul på en ny sæson i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø, bliver det under et nyt navn - og med nye selvforsvarsteknikker på repertoiret.

- Corona-krisen har fået os til at indse, at vi er nødt til at gøre noget drastisk for at sikre vores fremtid som Karateskole, og at det ikke længere er tilstrækkeligt kun at tilbyde Fuld Kontakt Kyokushinkai Karate, forklarer leder af karateskolen i Farsø, Kim Trier Larsen.

Via internationale kontakter har han fået kontakt til den tidligere skuespiller og Martial arts-instruktør Jeff Speakman, som har udviklet systemet Jeff Speakman’s Kenpo 5.0.

Jeff Speakman underviser bl. a. amerikanske FBI-, CIA- og Homeland Security-agenter i selvforsvarsteknikker, og efter mange videomøder og en del korrespondance frem og tilbage er karateskolen i Farsø nu blevet godkendt som Danmarks første Jeff Speakman’s Kenpo 5.0 Karateskole.

Af samme grund skifter skolen nu navn til Jeff Speakman’s Kenpo 5.0 - Himmerland.

I løbet af efteråret får skolen besøg af repræsentanter fra Belgien og Holland, som yderligere vil opkvalificere de lokale instruktører inden for de nye selvforsvarsteknikker, og skolen håber også før eller siden at få besøg af Jeff Speakman, når han er på en af sine halvårlige Europa-rejser.

- Al basistræning er den samme, som vi altid har haft, nemlig Kyokushinkai Karaten, men nu suppleres den altså af Kenpo 5.0-teknikkerne, og vi håber, mange vil få smag for denne nye og brugbare form for karate, som ikke kun er til opvisningsbrug, men som også kan bruges i en evt. nødsituation, siger Kim Trier Larsen.

Interesserede kan læse nærmere om de nye selvforsvarsteknikker på skolens nye hjemmeside www.jeffspeakman.dk - eller på Facebook-siden Jeff Speakman’s Kenpo 5.0 - Himmerland

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu