Science Fair på skole i Støvring

Alle skolens 700 elever var aktivt involveret i Science Fair-arrangementet på Karensmindeskolen

25. september 2019 kl. 09.02

STØVRING: Alle skolens 700 elever var involveret, da Karensmindeskolen i Støvring i denne uge for første gang holdt ”Science Fair”.

Udgangspunktet for initiativet var den landsdækkende naturvidenskabsfestivals tema “Vandets hemmeligheder”.

Eleverne skulle gruppevis præsentere deres projekter for de andre elever, og det var tydeligt, at mange af grupperne havde noget på hjerte.

Flere elever havde eksempelvis forberedt forsøg, som de andre elever kunne prøve: alt lige fra sortering af dyr til demonstrationsforsøg af vandkraftværker, generatorer og rensning af vand.

Der var også bygget og fundet modeller af vands kredsløb, dæmninger og vandmolekyler, og dertil kom diverse konkurrencer og quizzer.

Ambitionen på forhånd var, at eleverne skulle opleve en dag fyldt med naturfag på tværs af hele skolen, og at eleverne fik kommunikeret om naturfag. Dermed skulle eleverne gerne få styrket deres naturfagskompetence og interesse for naturvidenskab - og alt dette blev til fulde opfyldt, forlyder det fra Karensmindeskolen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste