Livet her

Så blev det endelig sommer

Folk kunne slet ikke få nok af weekendens sommervejr i Løgstør

08. juni 2021 kl. 10:30

Vi har klaget og klynket længe over vejret.

En maj måned så kold, at man skal lede længe i meteorologernes gamle notater for at finde noget lignende.

Og pessimister begyndte allerede at snakke om, at vi nok slet ikke ville få nogen sommer i Danmark i år.

Og så - næsten fra den ene dag til den anden - kom sommeren for alvor med fuld kraft, så vi alle kunne smide vintertøjet langt væk.

Pludselig skulle alle bare ud og nyde det: Ud til vandet og de steder, der sælger is.

Havnens to ishuse og pølsevogn, som også har issalg, fik med ét travlt.

Havnen summede af liv. Pladsen med autocampere på havnen var fyldt, og flotte motorcykler og gamle nypolerede biler kom ud af vinterhiet.

Folk sad simpelthen alle steder og kunne slet ikke få nok.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu