Running Dinner kommer på programmet igen i Als
Oktoberfesten i Als er kun lige overstået med fuld knald og en KÆMPE succes, inden næste fest er ved at blive arrangeret til næste år.
Det er "Running Dinner" som afholdes i Als lørdag 17. marts 2018.
- Det er et arrangement som man i Als forsøgte at lave i foråret 2017. Mange mindre byer rundt i Danmark har prøvet det med stor succes og det må siges at det var det også i Als, fortæller Hanne Weller fra festudvalget, der også består af Sussie og Thomas Skøtt, Gitte og Finn Thøgersen og Hannes mand Finn Weller
Man skal tilmelde sig som vært eller gæst, og alle tilmeldte værter og gæster vil - når tiden nærmer sig - blive fordelt rundt om i byen. Man bliver bespist hos en vært til forret, og efterfølgende besked hvortil man skal gå for at spise sin hovedret, drikkevarer medbringer man selv til hvert besøg. Til slut ender man på Als Kro, hvor Falskrock spiller op til dans.
Ideen med arrangementet er at byens beboere møder hinanden på kryds og tværs, alle kan deltage, både par singler og folk udenfor bygrænsen.
Det er ikke KUN et arrangement for Als Borgere, men alle er velkommen til selve arrangementet - dog med forbehold for at være værter. Desuden er alle selvfølgelig velkommen til bal på Als Kro hvor døren vil være åben for yderligere gæster fra kl. 22.00.
- Vi håber at rigtig mange er med på ideen igen til foråret og kan informere om at samme hold som sidst gang, står bag arrangementet. Dog har de til næste år allieret sig med et par mere som er Sussie og Thomas Skøtt.
Als Borgerforening vil støtte os og stå bag arrangementet ligesom sidst. Så sæt X i kalenderen 17. marts 2018.