Royalt besøg på Møllevangen
Bælum Ældrecenter, Møllevangen har netop holdt nytårskur med fint besøg. "Dronningen", i form af den lokale entertainer Marna fra Astrup, kiggede nemlig forbi og underholdte de over 50 deltagere i kuren, der blev afholdt i Venneforeningens og Ældrecentrets regi. I eftermiddagens anden del, og efter et passende kostumeskift, sang Marna en række muntre revyviser, som mange blandt tilhørerne kunne nikke genkendende til. I pausen blev der trakteret med bobler, kransekage, kaffe og lagkage.