Billede beskrivelse

Rosendal-tradition med kraftigt landsholds islæt

24. januar 2018 kl. 06.35

Det er jo ikke hver dag, at tre landsholdsspillere op til træning på DS Arena.

Slet ikke hos IK Rosendal.

Men det hændte for nylig som optakt til sæsonafslutningen, hvor de tidligere U15 pigemesterrækkehold fra VH08 (Valsgaard IF og Hobro IK), som blev danske pokalmestre i 2013, sagde farvel til det gamle år med lidt hyggelig træning på DS Arena.

I den forbindelse gjorde trioen Caroline Møller Hansen, Laura Frank og Signe Holt Andersen de lokale ungdomsspillere selskab.

Caroline Møller Hansen spiller i A-landsholdstruppen og var med i WM kvalifikationskampen mod Kroatien uden dog at komme banen.

Laura Frank er U23 landsholdsspiller, spiller Laura spiller i den bageste kæde, men blev ikke desto mindre topscorere for Fortuna Hjørring i efteråret.

Endelig spiller Signe Holt Andersen for U 19 landsholdet og er stamspiller hos Aarhusklubben VSK - stykket sammen af Aarhus Skovbakken og Vejlby IK - med 12 mål næstmest scorende i den bedste, hjemlige seniorrække.

Til den afsluttende træning deltog også fire gæstespillere fra IK Rosendals dygtige U16 pigehold - nemlig Julie Bak, Nanna Nørlem, Maria Bolander og Mille Wie.

Endvidere var det det gamle VH 08 pokalmesterhold repræsenteret ved spillere som Kathrine Kjærgaard og Mette Piil.

De fik vist, at de bestemt ikke har glemt, hvordan man jonglerer med den lille runde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste