Rold Røverne fotograferet med guldmedaljer og pokal efter triumfen i puljevinderfinalen i Skalborg. Privatfoto
Rold Røverne i DM-finale
Rold Røverne fotograferet med guldmedaljer og pokal efter triumfen i puljevinderfinalen i Skalborg.
ROLD: Holdet ”Rold Røverne 1” er klar til at spille med om Danmarksmesterskabet i krolf i Hjørring 28. september.
Alle puljevindere og toere i sommerens gennemgående turnering mødtes forleden til puljevinderfinale i Skalborg, og her blev det til en flot førsteplads til ”Rold Røverne 1”.
Sølvmedaljen gik til Ny Thorup 2 og bronzen til Hjørring 2. Disse to hold går også videre til DM-stævnet i Hjørring senere på måneden
Med førstepladsen i Skalborg fulgte både guldmedaljer og en flot pokal.