Billede beskrivelse

Rock Under Dugen i Hobro aflyst

Arrangørerne har kun solgt 150 af i alt 2500 billetter

09. maj 2017 kl. 12.09

HOBRO: Arrangementet Rock Under Dugen aflyser en koncert, der var programsat til lørdag 10. juni i Ambu Parken i Hobro.

De fede rocktoner fra 1980’erne og 1990’erne, som Rocazino, Nikolaj og Piloterne samt kopibandet Hvide Løgne skulle levere, har mod forventning ikke trukket stort publikum i Hobro.

- Vi beklager rigtig meget, at vi må aflyse. Men vi har simpelt hen solgt alt for få billetter. Der er plads til 2500, og vi har kun solgt omkring 150 billetter, oplyser Claus Dalbro Møller fra Blå Fjord Fonden, som står bag Rock Under Dugen.

Arrangørerne har ellers både sat plakater op, annonceret i avisen, lavet Facebookopslag og kontaktet en lang række firmaer med tilbud om en sommerfest.

Folk, der har købt billet via Deal.dk eller Ticketmaster, får pengene tilbage automatisk.

Claus Dalbro Møller vil ikke udelukke, at man næste år igen forsøger sig med en rockkoncert i Hobro.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste