Renoveringen skrider planmæssigt frem
Tiden er begyndt at rinde ud for året 2017, men året har igen været et godt for Lyshøj Mølles Venner.
"Møllesvendene" - der har en gennemsnitsalder på 68 år - har siden opstarten anvendt over 11.000 frivillige timer med renoveringen, og de mener selv at det kan ses.
- Vi har i løbet af året modtaget mange store og små donationer, oplyser Ove Knudsen på vegne af den selvejende institution Lyshøj Mølle ved Havndal, kr. 75.000,- fra Landsbypuljen, kr. 44.250,- fra Vindmøllerådet, kr. 200.000,- fra Augustinus Fonden, og kr. 100.000 fra Velux Fonden, kr. 2.300,- fra private sponsorer, og sidst men ikke mindst kr. 88.000,- fra Møllens Venner. Det betyder, siger Ove Knudsen videre, at vi nu kun mangler ca. kr. 200.000,- for at bundrammen til møllehatten, kan stå på pladsen ved Lyshøj Mølle.
Der vil således være masser af arbejde til "Møllesvendene" i hele 2018, og de glæder sig til at komme i gang med hatten. Før møllehatten er monteret på toppen af Lyshøj Mølle, skal der bruges ca. kr. 500.000,- mere til materialer og kraner til montering af møllehatten. men mon ikke vi også finder dem, når man kan se, at vi har kunnet magte alt det andet. Vi er stadig i gang med at søge fonde.
I år har Møllesvendene brugt meget tid indvendig, da der har ikke i hele 2017 har været tørvejr en torsdag, med at vedligeholde/renovere maskineriet, og motorrummet et blevet kalket.
- Vi har dog også sneget os udenfor enkelte gange, hvor vi har lavet ny indgangs trappe, som er handicap venlig. Der er blevet fældet en del små træer på skråningen ved shelteren, som for øvrigt har været godt besøgt af personer fra Norge, Holland, Tyskland, og Danmark, slutter Ove Knudsen