Katrine Bille underholder i Løgstør lørdag 31. juli. PR-foto
Livet her

Ramasjang i gågaden med Kathrine Bille

Oven i købet sørger de lokale handlende for gratis slush-ice til børnene

27. juli 2021 kl. 14:07

Børnene er i centrum, når der lørdag 31. juli igen er gratis koncert i Østerbrogade i Løgstør.

Ikke kun får de yngste gratis slush ice – men de bliver også underholdt af Katrine Bille med band.

Katrine Bille er kendt af næsten alle børn. Hun har i mere end 10 år medvirket som vært i et utal af programmer på DRs børnekanal Ramasjang, primært med sang og musik og en masse højt humør og charme. Bl.a. var hun med i ”Lille Nørd” og serien ”Luk op, luk i.” Ved siden af har hun skrevet bøger og udgivet en række musikalbums. Det seneste i år med titlen ”Jorden rundt med Katrine.” Og masser af børn har mødt hende, når hun turnerede rundt med Cirkus Summarum.

Katrine Bille besøgte også Løgstør for nogle år siden til en Åhh Abe-koncert til stor fornøjelse for de mange hundrede deltagende børn.

Koncerten lørdag begynder kl. 12.

Det er Kanal Jazz, Foreningen Kultur og Musik af 2019 og Løgstør Turistforening, der står bag koncerterne, der kan laves gratis, fordi Vesthimmerlands Kommune, Jutlander Fonden, Spar Nord Fonden, Den Danske Bank Fonden samt Karen og Niels Møller Christensens Fond støtter økonomisk.

Lørdagskoncerterne laves også i tæt samarbejde med Løgstør Handelsstandsforening, der i forbindelse med koncerten med Katrine Bille sørger for gratis slush ice til alle.

Ugen byder også på andre gratis koncerter i Løgstør.

Torsdag aften foregår det i Kulturladen på haven, hvor ”Drengene fra Nibe”, der efterhånden er blevet stamorkester til Torsdagsmusikken, er garanti for en festlig aften med især musik fra før Katrine Bille blev født.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu