Populære toner i ”Passagen”
Både fredag og lørdag var stemningen i top ved Muslingebyens Havnecafé
Gitte Christensen, Muslingebyens Havnecafe, havde igen skaffet super musik til at underholde på scenen i ”passagen” fredag og lørdag aften.
Fredag var det Mads Toghøj, som spiller populær musik. Mads har tidligere været på besøg i Løgstør og er særdeles populær.
Lørdag aften var det Ulriks Musik, alias Ulrik Jørgensen, der spillede populærmusik fra de sidste syv år.
Med guitar og loop pedal leverede han cover-numre, der lød næsten som originialversionerne.
Der var fuldt hus i ”passagen” begge aftener, og begge musikere forstod i den grad at skabe dejlig stemning for de mange gæster.